Ventilation i hestestalde handler om at udskifte den fugtige og støvede luft uden at skabe unødigt træk. Træk er en uønsket, lokal luftbevægelse i personalets eller hestens opholdszone, især når der er tale om kold luft. Målet er derfor at opnå størst muligt luftskifte med mindst muligt træk.
Problemer med træk og lav temperatur forsøges alt for ofte løst ved at lukke alle åbninger i stalden, indtil ammoniakdampe og støv begynder at irritere øjne og luftveje. Det bringer ikke noget godt med sig – hverken for personalet, hestene eller staldinventaret.
Denne artikel går i dybden med ventilation, udluftning og de daglige vaner, der har betydning for luftkvaliteten i hestestalden. Se også vores artikler om staldklima og omsorg samt artiklen om bedre luft i hestestalden.
Hvor luften skal ind – og ud
Luft skal kunne komme ind ét sted og ud et andet. Åbningerne skal skabe mulighed for, at den friske luft kan bevæge sig gennem stalden. En lav åbning direkte mod vinden kan give et koldt luftstrøg gennem boksen, mens en højere åbning i læ typisk giver et roligere luftskifte. Kold luft er tungere end varm luft, og højt placerede ventilationsåbninger kan derfor være med til at skabe en hensigtsmæssig luftcirkulation.
I praksis kan oplukkelige staldvinduer med fordel placeres så højt som muligt. Paddockdøre og todelte stalddøre, hvor overdelen kan stå åben, giver også en god og fleksibel mulighed for ventilation.
Der bør dog altid være en åbning i den modsatte side, i kippen, i gavlen eller en dør, der kan stå åben. Uden et sted, hvor den fugtige luft kan slippe ud, vil nogle få ventilationsåbninger kun have begrænset effekt.
Et brugbart udgangspunkt i mange stalde er indtag af frisk luft gennem ventilationsåbninger i kippen eller højtsiddende riste placeret med passende mellemrum i facaden. Denne løsning kan ofte helt eller delvist erstatte behovet for mekanisk ventilation i stalden.
Hvis åbningerne er korrekt dimensioneret og placeret, kan man opnå et godt luftskifte med begrænset træk. Om vinteren vil temperaturen i stalden naturligvis være forholdsvis lav. Heste trives generelt godt ved lave temperaturer, så længe de ikke udsættes for vedvarende træk. Ønsket om en høj temperatur i hestestalden kommer derfor først og fremmest fra personalet – ikke fra hestene.
Vaner, der betyder mere end et nyt spjæld
Det dyreste ventilationsanlæg taber til en dør, der altid er lukket, fordi “det trækker”. Omvendt kan vinduer i vindsiden om vinteren skabe et koldt luftstrøg gennem boksen, afhængigt af deres højde, placering og vindstyrken.
Lav derfor gode rutiner, der er tilpasset de aktuelle forhold:
- Kontrollér vindretning og temperatur, før lavtsiddende åbninger i vindsiden åbnes.
- Se efter kondens og mål luftfugtigheden over tid. En enkelt tung morgen er mindre vigtig end det samlede billede.
- Tilpas åbningerne efter antallet af heste i stalden. En fuld stald afgiver mere fugt end en næsten tom stald.
- Luft ekstra ud efter udmugning, fejning og strøelse – gerne mens hestene er ude.
En god og simpel rutine, som rent faktisk bliver fulgt, er mere værd end et spjæld, som ingen betjener. Hvis I er flere om at passe stalden, bør rutinerne derfor skrives ned, så den ene ikke automatisk lukker en ventilationsåbning, som den anden lige har åbnet.
Træk: Hvordan mærker du det?
Kontrollér luftbevægelsen både i liggehøjde og i hestens hovedhøjde, gerne med egnet måleudstyr eller en røgindikator. Et vedvarende koldt luftstrøg bør undersøges. Årsagen kan både være uhensigtsmæssigt placerede ventilationsåbninger og utætheder i bygningen.
Hvis luften føles tung og stillestående i hovedhøjde, kan det være tegn på utilstrækkeligt luftskifte. Se også efter, om hestene konsekvent undgår en bestemt del af boksen. Det kan være et tegn på et problem, der bør undersøges nærmere, men det kan ikke bruges som en måling i sig selv.
Ventilationsspalter i plankerne er i bedste fald et supplement. De erstatter ikke et staldvindue eller en anden egentlig ventilationsåbning.
En paddockdør, der står helt åben mod kraftig vind, kan også give træk i boksen. Læs mere om forskellen mellem todelt og dobbelt stalddør.
Om sommeren vil ekstra luftbevægelse ofte være ønskelig. Om vinteren skal ventilationsåbningerne derimod ofte dæmpes eller reguleres, så den kolde luft ikke ledes direkte ind i hestens opholdszone. Derfor er det sjældent hensigtsmæssigt at have præcis samme åbning året rundt.
Når bygningen kæmper imod
En lav kip, en meget tæt facade eller bokse i dobbelt række uden åbninger i ydervæggene kan gøre naturlig ventilation vanskelig. Her vil det ofte være nødvendigt at supplere den naturlige ventilation med mekanisk ventilation.
Omvendt sikrer mange ukontrollerede åbninger ikke i sig selv et passende luftskifte. De kan i stedet medføre unødig afkøling eller skabe træk i hestenes opholdszone.
Hvis du overvejer termoglas, fordi stalden “er kold”, bør du først undersøge, om problemet faktisk skyldes kulde. Læs mere om hvornår termoglas giver mening. En kold stald og en stald med dårlig luftkvalitet er nemlig to forskellige problemer, som ikke nødvendigvis skal løses på samme måde.
Forskellen på staldklima og luftkvalitet
Det er vigtigt at skelne mellem temperatur og luftkvalitet. En hestestald kan godt være forholdsvis kold uden at have et dårligt staldklima, hvis luften er frisk, fugtigheden er under kontrol, og hestene ikke udsættes for træk.
Omvendt kan en varm stald med stillestående luft have problemer med både fugt, støv og ammoniak.
Hvordan temperatur, fugt og kondens bør vurderes samlet, er beskrevet mere indgående i vores artikel om staldklima og omsorg for heste.
Problematikkerne omkring støv, ammoniak og luftkvalitet i hestestalden er beskrevet nærmere i vores artikel om bedre luft i hestestalden.
Skrevet af Benny Gjandrup Pedersen
