Tre planketyper i plast, bambus og træ monteret i galvaniserede profiler

Plastplanker, bambus eller træ i hesteboksen?

Boksvæggen skal tåle bid, urin, rengøring, spark og mange års daglig brug. Valget står typisk mellem plastplanker, bambus og træ. De tre ser alle godt ud på et katalogfoto. De ældes dog helt forskelligt. Plader til hestebokse er ikke “bare væg”. Det er det, hesten står op ad, og det du skal passe med vask og vedligeholdelse.

Plastplanker

Genbrugsplast med not og fer. Plastplanker også kaldet for kompositplanker er det optimale valg, hvis du ønsker at bruge mindst mulig tid på rengøring og vedligeholdelse. De rådner ikke, skal ikke males eller behandles med olie og de er særdeles velegnede til det danske vejr. Indkøbsprisen er lidt højere end de billigste træsorter, men plastplanker har ikke behov for efterfølgende overfladebehandling. De aktuelle standardfarver er grå, sort, og brun samt forskellige blandingsfarver, der imiterer teaktræ og egetræ. Plastplanker til hestebokse er typisk 32 mm med fer og not og har en dækbredde på ca. 132 mm.

Plastplanker kan være et godt valg, når overfladen skal kunne vaskes, stalden er fugtig, eller du vil begrænse løbende overfladebehandling. Særligt til udvendige døre vil plastplanker ofte være det bedste valg, da alger let kan vaskes bort uden at efterlade farvede pletter, som man ofte oplever på træ. Det er det forkerte valg, hvis du forventer, at de “ser ud som ægte træ” på nært hold. De ser ud som plast – og det er pointen. Plastplanker af god kvalitet tåler fint, at hestene sparker på dem. Et hårdt spark fra en hest vil selvfølgelig kunne efterlade mærker på plankerne, men de knækker ikke. Der findes dog fortsat plastplanker af dårlig kvalitet på markedet. De er lette at kende, da vægtfylden er lav, og materialet er porøst. Denne type planker kan anvendes til eksempelvis stakitter eller lignende, men de er ikke velegnede til hestebokse.

Bambus – hesteboks med bambusplanker

Presset bambus er hårdt, tæt og har et varmt udtryk. Det tåler staldmiljø bedre end mange almindelige træsorter, men det er et organisk materiale, der kræver forholdsvis meget vedligeholdelse. Bambusplanker er et af de mest miljøvenlige valg til hestebokse, da plankerne er CO₂-positive. Det skyldes, at bambusplanterne optager mere CO₂ under vækstperioden, end der udledes i forbindelse med forarbejdning og transport af plankerne. Bambusplanker er langt mere formstabile end planker i almindeligt træ. Bambusplanker skal løbende behandles med en god træolie for at bevare det flotte udseende. Da overfladen på bambusplanker er meget tæt, trænger olien ikke særlig langt ind, og det er derfor kun muligt at påføre et tyndt lag. Det betyder, at bambusplanker kræver hyppigere oliering end f.eks. lærketræ og hårdttræ.

En hesteboks med bambus er først og fremmest et æstetisk valg. Bambus kan ridses og misfarves af urin, fugt, alger og andre mikroorganismer hvis det ikke holdes. For mange er bambusplanker et smukkere alternativ til plast. I en tør og velventileret stald bevarer de det flotte udseende i lang tid. I en fugtig stald uden tilstrækkeligt luftskifte mister de dog hurtigt deres fordel i forhold til plast.

Hestebokse i træ

Træ er det, mange forbinder med en hesteboks. Træ kan optage fugt og danne splinter, hvis overfladen beskadiges. Vedligeholdelsesbehovet afhænger af træsort, behandling og staldmiljø. Hestebokse i træ kan være det rigtige valg, når udtrykket er afgørende, og du har en plan for olie, maling og udskiftning af planker. Uden en vedligeholdelsesplan kan træ blive dyrere over tid, da levetiden kan blive kort.

Der er stor forskel på de forskellige træsorters holdbarhed i et staldmiljø. En fugtig stald uden tilstrækkeligt luftskifte øger risikoen for, at skimmel, alger og andre mikroorganismer kan få fat. Der er dog stor forskel på de forskellige træsorters modstandsdygtighed.

Tropiske træsorter som denya, kempas og teaktræ har et højt indhold af naturlige olier, som beskytter træet mod mikroorganismer. De billigere træsorter som gran og lærk er langt mindre modstandsdygtige, hvorfor man må forvente en betydeligt kortere levetid. De billige træsorter tåler heller ikke et hårdt hestespark; se inventar der tåler et hestespark.

Sammenlign 10–20 års drift uden at gætte levetiden

Ingen kan love en konkret levertid uden at kende hestene, ventilationen og de øvrige forhold på stedet. Sammenlign i stedet de poster, der faktisk kommer igen:

  • Indkøb og tilpasning. Brug den konkrete pris på de mål og den farve, du ønsker – ikke en generel rangliste mellem materialerne.
  • Vedligehold. Træ skal efterses og overfladebehandles efter træsort og slid. Plastplanker skal  blot vaskes, men samlinger og kanter skal stadig kontrolleres. Bambus kræver lidt mere vedligeholdelse end almindeligt træ.
  • Udskiftning. Overvej, om en beskadiget planke skal udskiftes enkeltvis, eller om det giver mere mening at udskifte flere på én gang. Der vil næsten altid være farveforskelle mellem nye og gamle planker.
  • Egen tid. Husk, at din tid altid er en begrænset ressource. Hvis du ikke ønsker at slibe og male, bør du overveje plastplanker. Hvis du vælger at vedligeholde træ for udseendets skyld, er det et bevidst valg – ikke en skjult fejl ved hesteboksen.

    Plastplanker er billigst i drift i en fugtig eller udendørs løsning, mens træ eller bambus kan være det rigtige valg, når udseendet vægtes højere, og vedligeholdelsen er accepteret og planlagt.

Spørg også til det, der ikke ses på prøven

Til udvendig brug skal leverandøren kunne oplyse om UV- og kuldebestandighed. Spørg også, hvilke rengøringsmidler overfladen tåler, hvordan brandegenskaberne er dokumenteret, og om samme profil og farve kan skaffes, hvis én planke skal udskiftes om nogle år. Ved træ og bambus skal udsatte ender og kanter behandles efter leverandørens anvisninger; ved plast skal bidemærker, fastgørelse og kuldepåvirkning efterses.

Hvad du ikke skal blande sammen

Plankernes pris udgør typisk mellem 30 og 60 % af hesteboksens samlede pris. Husk derfor, at der er mange andre ting, du skal overveje, når du vælger nye hestebokse. Skal hesteboksene have lodrette eller vandrette tremmer? Skal det være hestebokse med skydedør eller hængslet dør? Skal det være enkle hestebokse eller luksushestebokse med buet front? Der er meget at tænke over, og derfor kan det i nogle tilfælde være en forkert prioritering at bruge hele budgettet på de dyreste planker.

Valget af hestebokse og hvad hesteboksene koster – skal du kan holde op mod de næste 15 år, ikke kun mod  det aktuelle beløb på fakturaen.

Skrevet af